INVI søger en analysestærk seniorrådgiver
Har du ro ved tanken om møder med topembedsmænd? Tænker du reliabilitet, validitet og replikabilitet, når du bliver mødt med et ny datasæt? Kan du projektlede? Og har du et skarpt øje for, hvordan man rekrutterer respondenter til helt nye analyseformater? Så skal du overveje at søge stillingen som seniorrådgiver i INVI.
Rollen skaber vi sammen, men overordnet set bliver det din opgave som rådgiver at projektlede og drive centrale samarbejder med fonde, ministerier, kommuner og organisationer. Da mange af disse samarbejder centrerer sig om vores Model for Vilde Problemer, bliver din stærke analysefaglighed vigtig i mødet med vores samarbejdspartnere og dine nye kolleger, som tæller alt fra data scientists til journalister over politologer, CBS’ere og designere.
Deadline er den 19. januar 2025.
Læs mere her om stillingen her.
INVI SØGER PRAKTIKANTER
Vi søger praktikanter med dyb faglighed og bred samfundsinteresse, der vil være med til at udvikle nye visioner, formater og AI-drevne analyser til samfundets vilde problemer.
I tænketanken INVI udvikler vi visioner og værktøjer, så alle dem, der arbejder med vilde problemer, får flere strenge at spille på. Sammen med praktikere og eksperter bidrager vi til at gentænke, hvordan vi udformer og udruller politik. Vi afprøver eksperimentelle data-drevne metoder og AI-baserede modeller og er ikke bundet af partipolitik, bureaukratiske kampe eller kommercielle interesser.
Vi har tårnhøje ambitioner og masser af spændende projekter i støbeskeen. Som praktikant får du rig mulighed for sætte din faglighed i spil – uanset, om du studerer statskundskab, økonomi, sociologi, design, antropologi, datavidenskab, erhvervsøkonomi, kommunikation, eller noget helt niende.
Der er ingen ansøgningsfrist – skriv endelig til os på invi@invi.nu, hvis det lyder som noget for dig.
INVI søger analytikere
INVI søger analytikere, der kan bidrage til skarpe data-drevne projekter og innovativ brug af AI i håndtering af samfundets vilde problemer
Er du dygtig til datavidenskab? Kan du levere skarpe analyser og innovation af AI-drevne metoder? Er du kreativ til visualisering og formidling på baggrund af data? Så har du mulighed for at blive en del af det voksende og ambitiøse analyseteam hos INVI.
Vi leder derfor efter folk, der er metodisk stærke og kan arbejde med både kvantitative og kvalitative data – fra indsamling til behandling og rensning af data, til analyse, visualisering, og fortolkning af resultater. Som analytiker hos INVI bliver det dit arbejde at anvende vores Model for Vilde Problemer i praksis i samspil med chefanalytiker, Sofie Burgos-Thorsen, og resten af INVI holdet.
Der er ingen ansøgningsfrist – skriv endelig til os på invi@invi.nu, hvis det lyder som noget for dig.