Danmarks første politiske foresight-eksperiment med unge
INVI er i gang med et vildt eksperiment, fordi Danmark har forpligtet sig til at tage hånd om fremtiden.
INVI har netop afsluttet første del af Folketingets vilde uge, hvor vi for første gang kastede os ud i et eksperiment med unge i centrum. Den demokratiske opgave var at gå til emnet ansvarlig kunstig intelligens – et "født vildt samfundsproblem", der kræver vilde løsninger og modet til at tænke langsigtet.
En tom stol i et forhandlingslokale har flere steder været brugt som symbol på kommende generationers ret i beslutningsprocesser. En spærret stol i forhandlingssituationen kan altså repræsentere stemmer, der ikke endnu er født eller myndige. Det er næsten blevet en floskel at sige i dansk politik, at når vi taler om fremtidens samfund, taler vi om de unge. Men virkeligheden er ikke desto mindre fast: De valg, vi træffer i dag, skaber de muligheder – og udfordringer – som kommende generationer skal leve med.
To dage i intenst fremtidslaboratorie er hård kost, men grin og netværk på kryds og tværs blev der også gjort plads til.
På billedet ses Agam Brusnan, der er AI Adoption Consultant hos todai, sammen med Sara Inkeri Vardar, der bl.a. arbejder som studentermedhjælper i AI-enheden i JP/Politikens Hus.
Unge hele vejen rundt om bordet
På en frostklar dag i København samlede INVI i samarbejde med ungdomsorganisationen SAGA 15 unge og 11 praktikere til et politisk laboratorium på Dansk Designcenter (DAC). Missionen var at undersøge ansvarlig brug af kunstig intelligens og udvikle konkrete fremtidsscenarier.
I stedet for en tom stol til fremtidige generationer, sad unge stemmer ved bordet i laboratoriet.
"Der er smuk musik i at være i et rum som dette fyldt med unge, der skaber fremtidsscenarier for at tage fat på vilde samfundsproblemer," sagde Nicklas Larsen fra Copenhagen Institute for Futures Studies, da han præsenterede metoden i INVIs politiske laboratorie.
Hans ord fangede kernen i projektet: at give de unge en stemme i beslutninger, der vil forme deres fremtid.
Laboratoriet havde deltagelse af bl.a. Lisbeth Bech-Nielsen, formand for Folketingets Digitaliseringsudvalg, teknologiudforsker Christian Villum og foresightekspert Nicklas Larsen. Sammen med de unge diskuterede de spørgsmål som:
Hvad sker der, hvis AI bliver strengt reguleret? Og hvordan sikrer vi løsninger, der tager højde for fremtidige generationers behov? Hvordan ser fremtiden ud, hvis børn mister sin kreative forestillingsevne? Store dilemmafyldte spørgsmål om en af tiden største tematikker fyldte laboratiet med store visioner og et hav af perspektiver.
På dag 2 kastede grupperne sig ud i at bruge AI til konceptualisere deres bud på dilemmaer, de mener, der skal tages politisk stilling til for at sikre ansvarlig AI i fremtiden.
Fra højre og med uret om bordet ses: Jørgen Højlund Vibe (studerende og CTO i en legal-tech start-up), Cecilie France Jarsmer (Cand. Public og freelance journalist), August Maigaard (Studerende og chair for Copenhagen Tech Policy Youth Committee), Magnus Lambæk Lund (Studerende og frivillig i SAGA), Eric Thyrgaard Jensen (Studentermedhjælper og personlig assistent for TECH-ambassadøren) og Frederik Bøllingtoft (Studerende og ansat i en digitaliseringsvirksomhed).
At træne den demokratiske muskel
Rundt om bordene blev idéer og fremtidsscenarier udviklet med post-its, brainstorms og strøtanker, der blev visualiseret som mulige fremtider på billede og tekst. For deltagerne handlede det ikke kun om at finde løsninger, men også om at øve deres demokratiske omgang med andre, der har indsigt i et emne:
"Folketingets vilde uge hjalp med at træne ens egen demokratiske muskel. Det var et demokratisk produkt i sig selv at være med. Jeg håber, vi kan fortsætte den faglige sparring fremover i et mere low-key format," sagde Eric Thyrgaard, jurastuderende og praktikant i kontoret for Danmarks tech-ambassadører.
Eksperimentet i laboratoriet er første step i en række af begivenheder i projektet ’Folketingets vilde uge’. Det næste er et unge-topmøde der afholdes den 1. februar 2025, hvor INVI samler 150 unge, der repræsenterer den danske ungdom, i Fællessalen på Christiansborg. Her skal ungdommen prioritere de scenarierne og udvælge, hvilke politiske statements der skal testes og skal sætte lys på, hvad de unge vil kvalificere som det allermest relevante for politikerne at tage hånd om.
Hvordan ser fremtidens AI ud? I laboratoriet udviklede unge og praktikere en fælles kortlægning af de signaler, der påvirker spørgsmålet om, hvordan vi udvikler ansvarlig AI frem mod 2040.
Det sidste skud på stammen er en Live politisk afstemning, der finder sted den 18. marts 2025. Her skal et panel af beslutningstagere bestående af medlemmer fra Folketingets Udvalg for digitalisering og IT vurderer de politiske statements foran et publikum på 300 unge i Fællessalen. En event, der åbnes med tale af selveste digitaliseringsminister Caroline Stage.
Formatet bliver inspireret af Løvens Hule, så det kan formidle folkestyrets processer til de unge på en engagerende facon. Folketingets vilde uge er altså et eksempel på, hvordan vi kan bringe foresight ind i dansk politik. Det handler ikke kun om at tale om fremtiden – det handler om at handle på den, hvilket den danske regering netop skrevet under på, at den vil.
Formand for Folketingets udvalg for digitalisering og it, Lisbeth Bech Nielsen, gæstede laboratoriet på dag 1. Hun deltog for at briefe deltagerne om hvad der lige fylder i udvalgets samtaler om AI, ligesom hun kom for atvise sin opbakning til projektet. Hun slog her fast, at Christiansborg ikke bare er parate til at lytte til de unges bidrag, men de har brug for dem.
På billede ses Lisbeth Bech Nielsen til venstre og mod højre INVIs kommunikationschef Tine Maria Borresø.
Foresight er på den store politiske klinge
Ved FN’s generalforsamling, UNGA79, i september var fremtiden nemlig øverst på dagsordenen. En ny fremtidspagt blev vedtaget, og verden fik sin første fremtidskommissær. Aftalen blev beskrevet som en "generationskontrakt", der skal forbinde nutidens beslutningstagere med de kommende generationer.
For første gang blev foresight – evnen til at udvikle og arbejde med fremtidsscenarier – anerkendt som en central metode til politisk beslutningstagning. Det betyder altså, at alle medlemslande, inklusive Danmark, har fået lektier for: Vi skal ikke kun tænke på, hvad der er muligt nu, men også, hvordan vi sikrer en fair fremtid for de kommende generationer. Dette er foresight en metode til.
Danmark halter bagefter på foresight
Selvom foresight vinder frem internationalt, halter Danmark efter. Et af spørgsmålene er, hvordan kan vi lave holdbare klimaplaner, reformer eller teknologistrategier uden at inddrage de generationer, der skal leve med konsekvenserne?
Med starten på Folketingets vilde uge ønskede INVI at vise, hvordan vi kan udvikle politik, der sikrer en ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark. For arbejdet med fremtider og foresight er endnu et ret ubeskrevet blad i dansk politik.